Voldgift er en gammel betegnelse for magtovergivelse (vold stammer fra ”wald”, som betyder magt; og ”gift” betyder overgivelse). Selv i dag er voldgift populær til at løse tvister.

Kort sagt er en voldgift en instans, som kan løse konflikter. Er to parter uenige om noget, kan de få voldgiftsretten til at komme med løsningen. Voldgift minder om en domstol, men er ikke en domstol. Voldgift er ikke en del af det almindelige domstolssystem med byretten, landsretten og Højesteret mv., men er et frivilligt og ”privat” alternativ til de klassiske domstole.

Hvilke sager løses i voldgiftsretten?

Der er mange forskellige typer sager, der løses ved voldgift. Det kan være sager om entreprise (f.eks. uenighed om et byggeri), sager om softwareudvikling (f.eks. uenighed om vilkår i en kontrakt) eller erstatningssager af alverdens slags.

Fælles er, at parterne er enige om, at sagen skal løses i voldgift. Det skal være aftalt, at en sag løses ved voldgift. Dette aftaler man typisk i sin kontrakt, f.eks. at eventuelle tvister skal løses ved voldgift og ikke ved domstolene.

Der findes mange forskellige voldgift. Nogle er specialiserede i visse emner, f.eks. sager om sport, sager om entreprise osv.

Parternes aftale er central

Fører man en sag ved domstolen, vil retten være underlagt retsplejeloven. Det betyder, at der er en masse regler, frister osv., som skal overholdes i forbindelse med, at sagen kører for retten. En part kan dog altid vælge at trække sin sag eller f.eks. indgå et forlig.

I voldgift er aftalen (den frivillige aftale) indgået mellem parterne – f.eks. en samarbejdskontrakt – central. Det kan f.eks. være en klausul i en kontrakt, at hvis parterne senere bliver uenige om et vilkår i kontrakten, så skal sagen løses ved voldgift.

Der findes to typer voldgift:

  • institutionel voldgift, og
  • ad-hoc voldgift

Institutionel voldgift er kendetegnet ved, at voldgiftssagen kører ved en bestemt voldgift, og at reglerne, der gælder ved denne voldgift, finder anvendelse. Partner kan f.eks. vælge, at voldgiftssagen skal behandles af Voldgift A, og så skal de følge reglerne, som gælder for Voldgift A.

Ad-hoc voldgift er kendetegnet ved parternes frihed; de kan selv styre sagen, og hvordan sagen skal køre. De kan f.eks. selv sammensætte retten, selv fastsætte frister og meget andet.

Hvorfor vælger man voldgift?

Som nævnt ovenfor er voldgift et valg, og der skal være enighed mellem parterne om, at sagen skal køre ved voldgift (ofte ved at det står i en kontrakt mellem parterne).

Og der er flere forhold ved voldgiftssager, som kan være en fordel, hvis du sammenligner med de almindelige domstole. Voldgiftssager er ofte:

  • Lukket for offentligheden
  • Svære for f.eks. journalister at få indblik i
  • Billigere at føre end almindelige retssager, bl.a. fordi der ikke skal betales retsafgift
  • Hurtigere til at behandle sagen end domstolene

Derudover er det muligt at tvangsfuldbyrde afgørelser ved voldgift. Vinder man en sag ved voldgift, kan man således få sine penge med fogedrettens hjælp med tvangsfuldbyrdelse.

Dette fremgår direkte af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, idet ”tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af domme og kendelser afsagt af domstole eller andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes”.  Voldgiftslovens §§ 38-39 bestemmer, at afgørelser i voldgiftssager kan tvangsfuldbyrdes.

International voldgift – og voldgift mellem stater

Der findes også internationale voldgiftsretter, der løser internationale voldgiftssager.

Derudover findes der også en voldgift for sager mellem stater. Denne ligger i Haag (Holland).


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *