Hvis du er erhvervsdrivende og har snakket finansiering med din bank, er du helt sikkert stødt på ordet virksomhedspant. Det er blevet en populær måde for banker at få sikkerhed for deres tilgodehavende. I denne artikel kan du læse mere om, hvad virksomhedspant er.
I 2006 så virksomhedspantet dagens lys. Det er i den juridiske litteratur kaldt “en nyskabelse i dansk panteret”, og det skyldes, at virksomhedspantet på mange måder strider mod den traditionelle måde, vi i Danmark har haft regler for pant.
Det skyldes, at virksomhedspantet er flydende, ikke fast. Snakker man eksempelvis om pant i fast ejendom, så er det et kendetegn, at pantet kun omfatter dén specifikke ejendom (og således ikke andre ejendomme). Pantet er således fast, idet det kun omfatter én ejendom.
- Hvad betyder det, at virksomhedspantet er flydende?
- Tiden før virksomhedspantet
- Hvad sker der, hvis et virksomhedspant ikke tinglyses?
- Kan de varer, der er dækket af virksomhedspantet, stadig sælges?
- Hvordan med tinglysningsafgiften?
- Kritik af virksomhedspantet
- Misforståelse: Fordringspant og virksomhedspant er ikke det samme
- Misforståelse: Kun ubrugte biler kan være omfattet af virksomhedspantet
Hvad betyder det, at virksomhedspantet er flydende?
Det smarte ved virksomhedspant er, at aktiver kan flyde ind og ud af pantets dækning. Forestil dig, at du er en butik eller en webshop. Med et virksomhedspant har du mulighed for at pantsætte dit varelager, og varerne ryger dermed automatisk ind i pantet, når du får nye på lager – og de ryger ud af pantet, når du sælger dine varer til kunder. Hermed forstås at pantet er flydende.
Virksomhedspantet fremgår af tinglysningslovens § 47 C. Disse typer af aktiver kan være omfattet af et virksomhedspant:
1) simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser,
2) lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,
3) de i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register,
4) driftsinventar og driftsmateriel,
5) drivmidler og andre hjælpestoffer,
6) besætning og
Det er kun erhvervsdrivende, der har mulighed for at stille sikkerhed i form af virksomhedspant. Et virksomhedspant kan både stilles med et ejerpantebrev og et skadsløsbrev.
Virksomhedspantet tinglyses i personbogen på virksomhedens CVR-nummer. Du kan slå et CVR-nummer op i personbogen og se, om der er tinglyst virksomhedspant. Informationen er offentligt tilgængelig.
Tiden før virksomhedspantet
Hvis man bliver i ovenstående situation med en butik eller webshop, så var det også før virksomhedspantets indførelse muligt at pantsætte sit varelager.
Dette skulle dog ske på den måde, at det var det præcise varelager, der var til stede på pantsætningstidspunktet, der var en del af pantet. Derfor ville man som butik (pantsætter) være nødsaget til at lave nye pantsætningsaftaler hele tiden, når man hhv. fik nye varer på lager og solgte varer til sine kunder. Det ville selvfølgelig være noget forfærdeligt rod, og det var derfor svært for butikker at bruge deres varelager som sikkerhedsstillelse.
Formålet med virksomhedspantet er, at man giver flere erhvervsdrivende mulighed for at stille sikkerhed for et lån. For det er en kendsgerning, at det forbedrer lånemulighederne – og vilkårerne for lånet – hvis der kan stilles sikkerhed. Med de “gamle” regler var det således vanskeligt for de virksomheder, der ikke havde aktiver som f.eks. fast ejendom eller biler, at stille meningsfuld sikkerhed.
Hvad sker der, hvis et virksomhedspant ikke tinglyses?
Det er sådan set teoretisk muligt, at en virksomhed (pantsætter) og en bank (panthaver) indgår en aftale om virksomhedspant, som ikke tinglyses. Denne aftale vil stadig være gyldig mellem de to parter. Det vil dog sjældent (formentlig aldrig) ske i praksis, at en aftale om virksomhedspant ikke tinglyses.
Det skyldes den almindelige panteretlige regel om, at den rette sikringsakt skal være iagttaget, for at panthaver er beskyttet mod ekstinktion. Denne grundsætning kaldes “først i tid, bedst i ret.”
På mere almindelig dansk betyder det, at en panthaver, der ikke tinglyser, kan risikere at blive overhalet af f.eks. en anden panthaver, der tinglyser først.
En sådan uheldig situation kan eksempelvis opstå, hvis pantsætter går konkurs. Har virksomheds-panthaver ikke tinglyst først, kan det være, at han ikke har mulighed for at gøre sit pant gældende over for konkursboet (og dermed mister virksomhedspanthaver den fortrinsstilling i konkursordenen, som han ville have haft, havde han tinglyst før konkursen).
Kan de varer, der er dækket af virksomhedspantet, stadig sælges?
Det korte svar er: Ja. Det er en af de positive kendetegn ved virksomhedspantet.
Pantsætter kan altid udskille varer “som led i regelmæssig drift”, altså i forbindelse med den almindelige drift af virksomheden og ved salg af produkter.
Det vil næppe være “som led i regelmæssig drift”, hvis en pantsætter f.eks. sælger hele sit varelager i forbindelse med salg af sin virksomhed. Det skyldes, at det ikke er normal drift, at en virksomhed sælger hele sit varelager – normalt sælges varer enkeltvis eller i hvert fald i grupper. Det vil være en konkret vurdering, om udskillelsen kan anses for at være sket som led i regelmæssig drift.
Du kan derfor også som køber som udgangspunkt trygt handle med en virksomhed, selvom de varer, du vil købe, er omfattet af et virksomhedspant. Du behøver ikke frygte, at der kommer en panthaver og kræver varerne tilbage.
Hvordan med tinglysningsafgiften?
Du er måske bekendt med, at vi i Danmark har en tinglysningsafgift. Denne trædre som udgangspunkt i kraft for hver tinglysning, hvor der så skal betales et gebyr + 1,5% af hovedstolen på det tinglyste pantebrev.
Det smarte ved virksomhedspantet er, at tinglysningsafgiften kun skal betales én gang – og, idet virksomhedspantet er flydende, kan du stadig få dækning for nye varer, uden du skal tinglyse igen (og dermed betale ny tinglysningsafgift).
Som oftest vil det være låntager/pantsætter – altså den erhvervsdrivende, der låner pengene – som betaler for tinglysningsafgiften.
Kritik af virksomhedspantet
Trods virksomhedspantets popularitet har der også været kritik heraf. Denne kritik angår nødvendigvis ikke, om det er en god idé for dig som pantsætter at stille virksomhedspant.
I den juridiske litteratur er det kritiseret, at virksomhedspantet kan skabe uhensigtsmæssige (og unfair) situationer, hvis pantsætter går konkurs. For som det er beskrevet ovenfor, så kan virksomhedspantet omfatte en lang række aktiver, og idet det er flydende, optages nye aktiver automatisk af pantet.
Det kan resultere i, at hvis pantsætter går konkurs, er der kun dækning til virksomhedspanthaver og ikke andre. Dermed kan man sige, at andre kreditorer forfordeles.
Hvis du har spørgsmål til virksomhedspantet, er du meget velkommen til at efterlade en kommentar eller sende en e-mail på kontakt@juraviden.dk. Så vil vi forsøge at inddrage svaret på dit spørgsmål i denne artikel.
Misforståelse: Fordringspant og virksomhedspant er ikke det samme
Jeg har søgt lidt på internettet for at opsnappe nogle misforståelser om virksomhedspantet, som jeg gerne vil aflive.
Den første, jeg fandt, var hos regnskabsprogrammet Dinero. De har skrevet en artikel om virksomhedspant, som du kan finde her. Artiklen er sådan set udmærket, men de begår desværre den fejl, at de siger, at der findes en særlig type af virksomhedspantet der hedder “det begrænsede virksomhedspant”. Det passer ikke.
I stedet menes fordringspant, som er en særlig type pant i fordringer, jf. tinglysningslovens § 47 d.
Jeg tror, at misforståelsen ligger deri, at det er muligt at lade “simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser” i et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1. Dermed kan den samme fordring tinglyses ved hhv. virksomhedspant og fordringspant.
Dog følger det direkte af tinglysningslovens § 47 e, stk. 2, at der på intet tidspunkt kan være tinglyst både virksomhedspant OG fordringspant på den samme pantsætter (på vedkommendes blad i personbogen). Virksomhedspant og fordringspant kan således aldrig eksistere samtidigt.
Misforståelse: Kun ubrugte biler kan være omfattet af virksomhedspantet
Et andet regnskabsprogram, nemlig Billy, har også skrevet en artikel om virksomhedspant. Den kan du finde ved at klikke her.
I artiklen skriver de, at et virksomhedspant kan omfattet “biler, lastbiler og andre køretøjer der ikke er blevet brugt”. Det er åbenbart, at de her tænker på tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3, der bestemmer, at virksomhedspant kan omfatte:
de i § 42 c nævnte køretøjre, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register.
Nu kan jura jo være lidt noget ordkløveri, hvorfor det uhyre vigtigt at læse tingene præcist. Det er således ikke en betingelse, at bilen er ubrugt. Det er blot en betingelse, at den ikke tidligere har været eller er registreret i et register. En brugt bil kan således godt være omfattet af virksomhedspant, så længe den ikke har været eller er indregistreret.
Skriv et svar