Selskabsskat – hvad er selskabsskat i Danmark?

I Danmark er selskabsskatten 22%. Det betyder, at selskaber skal betale 22% af deres overskud (skattepligtige indkomst) i skat.

I denne artikel skal vi kigge nærmere på reglerne for selskabsskat samt lidt tal og statistik. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at stille dem i en kommentar nedenfor.

Hvem betaler selskskabsskat i Danmark?

Selskaber og visse foreninger betaler selskabsskat. Dette følger af selskabsskatteloven. Det er kun selskaber, der har overskud, der betaler selskabsskat. Har et selskab underskud (negativ skattepligtig indkomst), betaler de ikke selskabsskat.

Det er dog ikke alle selskaber, der har overskud (positiv skattepligtig indkomst), der betaler selskabsskat. En virksomhed kan have mulighed for at bruge tidligere underskud – f.eks. egne underskud eller underskud i andre selskaber i samme sambeskatning – og derved nedbringe skattebetalingen. Dette kigger vi nærmere på nedenfor.

Se, hvad andre virksomheder betaler i selskabsskat

Det er offentligt tilgængeligt, hvad virksomheder betaler i selskabsskat. Du kan søge på enten virksomhedsnavn eller CVR-nummer og dermed se, hvad et selskab har betalt i selskabsskat. Dette kan du gøre på Skattestyrelsens hjemmeside.

Hvis man slår Danske Bank A/S op, kan man se, at de i 2021 betalte 1.994.069.348 kr. i selskabsskat, og de havde en skattepligtig indkomst på 10.914.362.978 kr.

Hvis du er god til hovedregning, kan du se, at Danske Bank A/S altså ikke har betalt 22% af sin skattepligtige indkomst. Dette kan der være mange legitime og lovlige grunde til. Skatteberegninger for selskaber er komplekse, og der er mulighed for f.eks. at bruge tidligere underskud (det har Danske Bank A/S dog ikke gjort) eller underskud fra andre selskaber i samme sambeskatningskreds.

Det er vigtigt at bemærke, at du ikke med sikkerhed kan regne den betalte selskabsskat ude ved at kigge på årsregnskabet og tage 22% af årets resultat før skat. Det skyldes, at det regnskabsmæssige overskud ikke nødvendigvis er det samme som den skattepligtige indkomst. Læs mere nedenfor.

Forskel mellem overskud i regnskab og skattepligtig indkomst

Mange begår den fejl, at de kigger i et regnskab for et selskab, når de skal finde ud af, hvad selskabet har betalt i selskabsskat. Så forsøger de at kigge på resultatopgørelsen og finde ”Årets resultat før skat”. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at det regnskabsmæssige overskud IKKE (nødvendigvis) er = den skattepligtige indkomst.

Dette skyldes flere ting.

For det første er reglerne for beregningen af det regnskabsmæssige overskud ikke de samme som reglerne for beregning af det skattemæssige overskud. Der kan være visse omkostninger, som kan trækkes fra regnskabsmæssigt, men ikke skattemæssigt.

For det andet kan et selskab med et overskud (positiv skattepligtig indkomst) alligevel undlade at betale selskabsskat, hvis de f.eks. kan bruge tidligere års underskud eller andre underskud i sambeskatningskredsen.

Man kan altså sige, at selskaber aflægger to former for regnskaber. Både det ”normale”, som offentliggøres. Men derudover afleveres en slags regnskab til Skattestyrelsen i form af en selvangivelse. Der er meget ofte forskelle i tallene i hhv. årsregnskabet og den skattemæssige selvangivelse.

Der findes rigtig mange af denne slags eksempler. Der er også omkostninger, der skal indregnes som omkostning på resultatopgørelsen i regnskabet, men som virksomheden ikke kan få (fuldt) fradrag for skattemæssigt.

Herudover kan nævne afskrivninger og meget andet.

Eksempel på forskelle – forsøg og udvikling

Som eksempel på en forskel mellem den skattemæssige selvangivelse og årsregnskabet kan nævnes forskning og udviklings-omkostninger.

Hvis en virksomhed bruger 1 mio. kr. på forskning og udvikling, skal disse i regnskabsåret indregnes som en omkostning på resultatopgørelsen. Altså således at årets overskud (regnskabsmæssigt) bliver 1 mio. kr. mindre.

Men det følger af selskabsskattelovens § 8 B, at – såfremt visse betingelser opfyldes – at omkostninger afholdt hertil kan fradrages i den skattemæssige indkomst med 108% (2023-niveau). Det betyder, at hvis en virksomhed bruger 1 mio. kr. på forskning og udvikling, kan de altså fradrage 1,08 mio. kr. i deres skattepligtige indkomst.

Formålet med en sådan regel er at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere penge i forskning og udvikling for at skabe nye, bedre løsninger og teknologier – til gengæld får virksomheden en ”skatterabat”. Der pågår i skrivende stund stadig politiske diskussioner om fremtiden for dette fradrag.

Dette betyder, at der ender med at være en forskel i det regnskabsmæssige overskud og den skattepligtige indkomst.

Eksempel på forskelle – høje lønninger

Et andet eksempel til at vise, hvorfor der er forskel mellem resultatopgørelsens overskud og den skattepligtige indkomst, er høje lønninger.

Hvis en virksomhed betaler 10 mio. kr. om året i løn, skal denne post indregnes i resultatopgørelsen (personaleomkostninger) med 10 mio. kr.

Men en lov, der trådte i kraft 1. januar 2023, bestemmer, at virksomheder ikke kan få fradrag skattemæssigt for løn, der overstiger 7.721.900 kr. (2023-niveau) per person. Dette betyder, at hvis én medarbejder får 10 mio. kr. i løn et år, kan virksomheden kun få skattemæssigt fradrag for de første 7.721.900 kr., mens resten (ca. 2,3 mio kr.) ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Hvad er sambeskatning?

Sambeskatning betyder – som navnet indikerer – at man beskatter flere selskaber sammen. Reglerne herom findes i selskabsskattelovens § 31.

Kort sagt går det ud på, at selskaber i én koncern beskattes sammen. Hvis ét selskab i en koncern har et underskud på 1 mio. kr., mens et andet selskab har et skattepligtigt overskud på 1 mio. kr., er den samlede skattepligtige indkomst i sambeskatningskredsen 0 kr.

National sambeskatning er obligatorisk i Danmark. Det betyder, at danske selskaber i danske koncerner skal sambeskattes; de kan ikke vælge ikke at gøre det. International sambeskatning er dermed frivilligt, og det vælges af meget få koncerner. Vælger man at blive beskattet efter reglerne om international sambeskatning, er denne beslutning bindende i 10 år; man kan således først fravælge international sambeskatning 10 år senere.

Formålet med reglerne om sambeskatning er, at langt de fleste store virksomheder i dag er registreret i koncerner, hvor forskellige selskaber varetager forskellige roller. Det betyder, at der kan være større overskud i visse selskaber, fordi man har valgt at placere flere indkomstskabende aktiviteter i disse. Omvendt kan man vælge at placere flere omkostningstunge aktiviteter i andre selskaber, hvorfor disse selskaber har et større underskud.

Ved at sambeskatte sikrer man, at man får fordelt selskabsskatten på hele koncernen – uanset hvordan koncernen har valgt at placere sine aktiviter i forskellige selskaber.

Indenfor en sambeskatningskreds kan selskaber altså ”bruge” hinandens underskud og trække disse fra i sin egen skattepligtige indkomst. Dette indberettes ved selvangivelsen, som udarbejdes og indsendes til Skattestyrelsen hvert år. Reglen er, at hvert selskab først skal bruge egne underskud. De ældste underskud bruges først.

I en sambeskatningskreds er ét selskab administrationsselskab. Dette vil være moderselskabet (det ”øverste” selskab).

Selskaber skal sambeskattes, når de er inden for samme koncern. Dette er defineret ved, at moderselskabet typisk ejer mere end 50% af datterselskabet.

Bruge tidligere underskud til at betale mindre i selskabsskat

I Danmark kan selskaber som udgangspunkt ”gemme” og ”bruge” sine tidligere skattemæssige underskud. Disse kan så trækkes fra i et senere skattepligtigt overskud, så selskabet slipper for at betale selskabsskat.

Dette kaldes underskudsfremførsel. Reglerne herom står i selskabsskattelovens § 12.

Hvis et selskab i år 2021 har et underskud på 10 mio. kr., men et overskud på 10 mio. kr. i 2022, vil man umiddelbart tro, at selskabet skal betale 22% af overskuddet i 2022 i selskabsskat. Dette skal de dog ikke. For selskabet kan fremføre underskuddet fra tidligere.

Hvor meget betales der i selskabsskat i Danmark?

I 2021 blev der slået rekord. Her var der nemlig et historisk stort beløb, som der blev betalt i selskabsskat i Danmark, i alt 100,8 milliarder kroner. Dette er 33,1 mia. kr. mere end i 2020.

Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik.

I 2021 var der i alt ca. 330.000 selskaber i Danmark, og heraf havde ca. 105.000 en positiv skattepligtig indkomst og skulle derved betale selskabsskat.

De 10 virksomheder, der havde den største skattepligtige indkomst, betalte i alt 23,2 mia. kr. i selskabsskat, altså mere end 20% af den samlede selskabsskat betalt i Danmark!

Hvordan beregnes selskabsskatten?

Det er jo nemt nok at tage 22% af et tal. Så nemt er det desværre ikke. Selskaber bruger hvert år meget energi og mange rådgivere på at beregne, hvad deres skattepligtige indkomst er. Dette gøres i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen, som indsendes til skat (engelsk: corporate income tax return, forkortet CIT).

Udarbejdelse af selvangivelse sker ofte af skatterådgivere og revisorer, som gennemgår forskellige tal fra virksomheden, f.eks. råbalance, afskrivninger og meget andet. Det er en stor opgave, som gælder hvert år.

Fristen for indsendelsen af selvangivelser er 6 måneder efter indkomstårets afslutning: Følger et selskabs indkomstår kalenderåret, er fristen altså 30. juni. I 2023 blev denne dog udskudt, således at fristen i stedet var 25. august (dette gælder kun for 2023).