Omstødelse er et fast begreb ved behandling af konkurser. Kort sagt går omstødelse ud på, at en disposition føres tilbage – altså som om at den aldrig fandt sted. Logikken er, at det kan skabe en urimelig fordeling af skyldnerens aktiver, hvis visse kreditorer får penge kort før konkursen.
Reglerne om omstødelse findes i konkurslovens kapitel 8. Reglerne fordeler sig på, hvilke typer dispositioner/overførelser der er sker – f.eks. gaver eller betaling af gæld – samt for hvor lang tid siden, denne overførsel skete.
Nederst i denne artikel har jeg indsat konkurslovens kapitel 8, men enkelte paragraffer inddrages også løbende.
For en god ordens skyld må det bemærkes, at nedenstående er en introduktion til reglerne om omstødelse. Det er ikke juridisk rådgivning.
- Hvad er fristdagen?
- Opsummering af omstødelser
- Hvem er nærtstående?
- Omstødelse af gaver efter konkurslovens § 64
- Afkald på arv efter konkurslovens § 65
- Løn til nærtstående efter konkurslovens § 66
- Ikke-ordinære betalinger efter konkurslovens § 67
- Omstødelse af pant for gammel gæld efter konkurslovens § 70
- Omstødelse af virksomhedspant efter konkurslovens § 70 a
- Konkurslovens kapitel 8
Hvad er fristdagen?
Hvis du læser loven, vil du se, at når man taler om periode, så omhandler det hvor lang tid før fristdagen. Fristdagen er beskrevet i konkurslovens § 1, stk. 1, og er normalt den dag, hvor skifteretten modtog begæring om konkurs, jf. nr. 1.
Opsummering af omstødelser
For en kort opsummering af reglerne kan der opstilles en tabel som nedenfor:
| Overførsel/disposition | Periode |
| Gaver, jf. § 64 | 6 måneder |
| Afkald på arv, jf. § 65 | 6 måneder |
| Urimelig løn til nærtstående, jf. § 66 | 6 måneder |
| Ikke-ordinære betalinger, jf. § 67 | 3 måneder |
| Pant for gammel gæld, jf. § 70 | 3 måneder |
| Aktiver omfattes af virksomhedspant, jf. § 70 a | 3 måneder |
| Udlæg, jf. KL § 71 | 3 måneder |
| Utilbørlige dispositioner, jf. § 74 | Ingen tidsgrænse |
| Dispositioner efter fristdagen, jf. § 72 | Kun efter fristdagen |
Hvem er nærtstående?
I det følgende vil der flere gange blive henvist til “nærtstående”. Hvem der er skyldnerens nærtstående fremgår af konkurslovens § 2, som lyder:
§ 2. Ved nærtstående forstås i denne lov
1) ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linjer, søskende, de nævnte personers ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særlig nær,
2) et selskab og en person, såfremt personen eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital,
3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes nærtstående personer eller selskaber,
4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab som under nr. 2 eller 3 angivet.
Både en fysisk person – altså levende mennesker som du og jeg – samt juridiske personer (f.eks. selskaber) kan have nærtstående.
Omstødelse af gaver efter konkurslovens § 64
Den første omstødelsesmulighed er gaver. Det siger sig selv, at det er urimeligt, hvis en skyldner kort for sin konkurs kan give en gave væk, så vedkommende kreditorer ikke får dækning.
Mange har måske hørt om den såkaldte “konefinte”, hvor en mand, der er ved at gå konkurs, skyndte sig at overføre hele formuen til sin kone. På den måde kunne kreditorerne ikke få fingrene i aktiverne, der nu var ejet af konen. Som du vil se, er denne “finte” ikke mulig, navnlig på grund af omstødelsesmuligheden efter konkurslovens § 64.
Hovedreglen er, at gaver, der er fuldbyrdet 6 måneder (eller senere) før fristdagen, kan omstødes. Gaver, der er fuldbyrdet 6 måneder og 1 dag før fristdagen, kan som udgangspunkt ikke omstødes.
Når man læser lovens ord, fremgår det, at det relevante tidspunkt er, hvornår gaven er “fuldbyrdet”. Det vil sige, at det afgørende ikke er tidspunktet for, hvornår gavegiver (skyldner) lover gaven; det afgørende er, hvornår den gives, eksempelvis hvornår pengene overføres til modtagerens bankkonto.
Går man videre i lovteksten, kommer første udvidelse til 6-måneders fristen nævnt ovenfor. Denne fremgår af § 64, stk. 2, 1. pkt. Heraf følger, at perioden stiger til 1 år, hvis det ikke kan bevises, at skyldner var eller blev insolvent ved fuldbyrdelsen af gaven, og skyldner utvivlsomt havde tilstrækkelig midler til at dække sine forpligtelser. Det er den begunstigede – altså gavemodtageren – der skal løfte denne bevisbyrde. Perioden stiger til 2 år, hvis gavemodtager er skyldnerens nærtstående.
Denne bevisbyrde kaldes “det udvidede solvensbevis”.
Denne udvidelse til hhv. 1 år eller 2 år (for nærtstående) betyder, at hvis modtageren ikke kan bevise, at skyldneren/gavegiver havde råd til at give gaven, så kan den omstødes.
Lejlighedsgaver, som ikke stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation, kan aldrig omstødes, jf. stk. 3. Det vil sige, at almindelige og rimelige gaver til lejligheder – f.eks. fødselsdagsgaver til børn – ikke kan omstødes, hvis de er “rimelige”.
Gaver kan også omstødes i ubegrænset lang tid tilbage, hvis (i) de gives til nærtstående og (ii) åbenbart står i misforhold til skyldnerens økonomi. Store gaver til nærtstående kan således altid omstødes, hvis gaven “åbenbart stod i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold”. Det er bl.a. på denne baggrund, at den tidligere kendte “konefinte” ikke er mulig at gennemføre i dag.
Hvad er en gave?
Afslutningsvist er det relevant at være klar over, hvad en gave egentlig er. For det er åbenlyse ting, der er en gave, men der kan også forekomme tvivl om, hvornår en overførsel/disposition anses for en gave.
Den juridiske definition på en gaev er: En vederlagsfri overførsel af et formuegode, som ikke er forretningsmæssigt begrundet, og modtageren skal have vist eller burde have vist, at overførslen var vederlagsfri.
En gave behøver ikke at være en overførsel af f.eks. penge eller en ejendom. En gave kan også foreligge, hvis gavegiver sælger et aktiv, f.eks. en ejendom eller en bil, til gavemodtager til langt under markedsprisen. Så kan gaven anses for at være det beløb, der er forskellen mellem markedsprisen og den faktiske betalte pris.
Eksempel: A har en ejendom, der er 2 mio. kr. værd. Den sælger A til sin datter D for 1 mio. kr. Værdien af gaven kan derfor anses for at være 1 mio. kr., idet D fik 1 mio. kr. i “rabat”.
Afkald på arv efter konkurslovens § 65
Den næste omstødelsesmulighed er afkald på arv. Hovedreglen er, at det kan omstødes, hvis skyldner senere end 6 måneder før fristdagen giver afkald på arv, jf. § 65, stk. 1, 1. pkt.
Der gælder en udvidelse i stk. 2, idet arv, som er givet senere end 2 år før fristdagen, kan omstødes, medmindre det godtgøres, at skyldner hverken var eller blev insolvent ved afkaldet. Det er altså samme bevisbyrde, som vi har gennemgået ovenfor under gaver, jf. § 64.
Løn til nærtstående efter konkurslovens § 66
Den næste situation omhandler en skyldner, der har betalt løn til en nærtstående. Formålet med denne regel er selvføglelig, at skyldner kan ansætte en nærtstående, give vedkommende en meget høj løn og på den måde tømme virksomheden for værdier, så kreditorerne ved en senere konkurs ikke kan få fingrene i disse værdier.
Stk. 1. handler om, at skyldner udbetaler en løn (gælder også f.eks. pension eller andet arbejdsvederlag) til nærtstående, som står i åbenbart misforhold til det udførte arbejde, virksomhedens indtægter og omstændighederne i øvrigt. Perioden er senere end seks måneder før fristdagen.
Når man skal vurdere, om lønnen er urimelig (“står i åbenbart misforhold”), må man kigge på, hvad jobbet normalvis indbringer, og om virksomheden have råd til at lave sådan en ansættelse. Ansætter en mand f.eks. sin kone som bogholder i sin virksomhed, og lønnen er 20 mio. kr. om året, mens virksomheden kører med underskud, vil det tale for, at lønnen er urimelig og kan omstødes.
Det er muligt at omstøde også tidligere betalt løn, som er betalt senere end 2 år før fristdagen. Dette kan ske, medmindre det kan bevises, at skyldner ikke var eller blev insolvent ved udbetalingen. Der er igen tale om det udvidede solvensbevis, som vi introducerede ovenfor under § 64 om gaver.
Ikke-ordinære betalinger efter konkurslovens § 67
Hvis en skyldner skynder sig at betale en gæld af før tid, og dette sker senere end tre måneder før fristdagen, kan denne betaling omstødes. Reglen er til for at undgå, at én kreditor får en særlig god stilling, fordi vedkommende får betaling kort før tid, og uden at vedkommende var berettiget dertil.
Det er en betingelse for at omstøde efter § 67, at der er tale om gæld, der betalt (i) med usædvanlige betalingsmidler, (ii) før normal betalingstid eller (iii) med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne. Lad os gennemgå disse én af gangen.
(i) udsædvanlige betalingsmidler
Typisk betaling med andet end penge, f.eks. at betale med biler til en person/virksomhed, der ikke lever af at sælge biler.
(ii) før normal betalingstid
Hvis en gæld først skulle betales/afdrages på 1. januar 2023, men skylder vælger at betale allerede 1 august 2022, så vil der være tale om betaling “før normal betalingstid.”
(iii) med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne
Beløbet, der er betalt, må være så stort, at betalingen af det har rejst tvivl om, hvorvidt skyldneren kan føre sin virksomhed videre.
Perioden forlænges til 2 år senere end frist dagen, såfremt der er tale om betalinger til nærtstående, og det ikke kan bevises, at skyldner ikke var eller blev insolvent ved betaling (se om det udvidede solvensbevis under § 64 om gaver), jf. § 67, stk. 2.
Omstødelse af pant for gammel gæld efter konkurslovens § 70
Denne regel er til for at undgå, at skyldner giver en kreditor pant for en gammel gæld kort før konkursen, så denne ene kreditor stilles bedre ved en senere konkurs.
Reglen lyder, at hvis skyldner stiller pant for en gammel gæld, og sikringsakten (f.eks. tinglysning) sker senere end 3 måneder før fristdagen, så kan pantet omstødes, jf. stk. 1, 1. pkt. Med “gammel gæld” menes, at pantet ikke stilles i forbindelse med indgåelsen af låneforholdet, men at pantet stilles for en gæld, der allerede eksisterede.
Ud over gammel gæld, gælder det også generelt for gæld, der ikke er sikret mod retsforfølgning umiddelbart (“uden unødigt ophold”) efter gældens stiftelse. Reglen kaldes ofte “smølereglen”, idet panthaver/kreditor har “smølet” med at få pantet stiftet.
Som med mange andre regler om omstødelse, gælder også her en udvidelse for nærtstående. Er pantet stillet til nærtstående, kan det omstødes, hvis sikringsakten er iagttaget senere end 2 år før fristdagen. Dette forudsætter, at det ikke kan bevises, at skyldner hverkan var eller blev insolvent ved pantsætningen (det udvidede insolvensbevis, se ovenfor om § 64 og gaver).
Et virksomhedspant kan ikke omstødes efter § 70, stk. 1, jf. § 70 stk. 1. Til gengæld kan virksomhedspant muligvis omstødes efter § 70 a, som gennemgås nedenfor.
Omstødelse af virksomhedspant efter konkurslovens § 70 a
Som med anden pant, jf. § 70 ovenfor, kan virksomhedspant også omstødes. Dette kan ske efter § 70 a. Reglen om virksomhedspant kan virke ganske uforstående, når man læser den. Reglen lyder således:
§ 70 a. Er et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær. Kan der ske omstødelse efter 1. pkt., kan omstødelse tillige ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om disse kan anses som ordinære. Omstødelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede forøgelse efter 1. og 2. pkt. modsvares af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den i 1. pkt. nævnte forøgelse.
Så lad os prøve at bryde reglen en smule ned, så den giver mening.
Det første, du skal være opmærksom på, er, at virksomhedspantet skal være tinglyst senest 3 måneder før fristdagen. Hvis der i denne periode sker en forøgelse af de aktiver, der er omfattet af pantet, kan denne forøgelse omstødes, medmindre den er ordinær.
For at forstå reglen, må man forstå virksomhedspant. Læs denne artikel, der gennemgår, hvad virksomhedspant er.
Hvorvidt forøgelsen er ordinær kommer an på skyldners/pantsætters sædvanlige forretningsmønstre. Ligger forøgelsen af pantet inden for dette – f.eks. ved almindeligt køb af sædvanlige varer – da vil forøgelsen formentlig være ordinær og kan således ikke omstødes efter § 70 a.
Hvis der kan ske omstødelse, kan senere forøgelse også omstødes, uanset om disse er ordinære, jf. § 70 a, 2. pkt.
Dog kan der aldrig ske omstødelse, hvis forøgelsen af aktiverne modsvares af en tilsvarende forringelse af virksomhedspantet eller forøgelse af den sikrede fordring.
Af gode grunde indeholder reglen om omstødelse af virksomhedspant ikke en “forlængelse” af perioden, hvis pantet gives til fordel for nærtstående. For virksomhedspant kan slet ikke gives til nærtstående, jf. tinglysningslovens § 47 e, stk. 1.
Virksomhedspant kan også omstødes efter § 74, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se mere nedenfor.
Konkurslovens kapitel 8
Omstødelse
§ 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. For gaver til skyldnerens nærtstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold.
Stk. 4. Gaver til skyldnerens nærtstående, som stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, kan fordres omstødt. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Et omtvistet eller betinget krav anses for en forpligtelse efter 2. pkt., forudsat at kravet senere fastslås endeligt over for skyldneren.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også, i det omfang skyldneren løbende har betalt større beløb til eller for sin ægtefælle eller samlever, end hvad der efter disses økonomiske forhold og familiens behov var rimelige bidrag til familiens forsørgelse.
§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.
§ 66. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen til fordel for nærtstående i løn, andet arbejdsvederlag eller pension betalt beløb, som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det udførte arbejde, virksomhedens indtægter og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, kan betalingen fordres omstødt, for så vidt angår det overskydende beløb.
Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, som er oppebåret tidligere, men senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved udbetalingen blev insolvent.
§ 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.
Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærtstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved betalingen blev insolvent.
§ 68. Har skyldneren betalt veksel eller check, kan omstødelse ikke ske over for den, som ikke kunne nægte at modtage betalingen uden at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det er godtgjort, at dækning ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skal den, som ville have båret det endelige tab, hvis betalingen ikke var sket, udrede beløbet, såfremt de betingelser er opfyldt, som ville have været gældende for omstødelsen, hvis betalingen var sket til ham som fordringshaver.
§ 69. Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder tilsvarende anvendelse på modregning, hvis modregning efter reglerne i § 42 ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Omstødelse kan dog altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent.
§ 70. Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, i fordringer, som er stiftet senere end 3 måneder før fristdagen, men efter gældens stiftelse, kan endvidere fordres omstødt.
Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en af skyldnerens nærtstående, kan omstødelse ske, hvis sikringsakten under de i stk. 1 angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev insolvent.
Stk. 3. Et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan ikke omstødes efter stk. 1.
§ 70 a. Er et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær. Kan der ske omstødelse efter 1. pkt., kan omstødelse tillige ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om disse kan anses som ordinære. Omstødelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede forøgelse efter 1. og 2. pkt. modsvares af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den i 1. pkt. nævnte forøgelse.
§ 71. Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning over for boet. Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand.
Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærtstående er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev insolvent.
Stk. 3. Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvangret kvinde finder reglerne i stk. 1 og 2 dog kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt.
§ 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt, medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen, eller betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til fordel for hvem betaling skete, hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.
Stk. 2. Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller som hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.
Stk. 3. Har en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten, godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser. En rekonstruktørs samtykke i medfør af § 13 g til en virksomhedsoverdragelse udelukker ikke omstødelse over for andre end erhververen.
§ 73. Er omstødelse betinget af, at dispositionen eller udlægget er sket inden for et bestemt tidsrum, anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet.
§ 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
§ 75. Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge sig den berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. Har den begunstigede modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.
Stk. 2. Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag er anlagt, skal tilsvares.
§ 76. Sker omstødelse efter § 72 eller § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almindelige regler.
§ 77. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver tilbagelevere det modtagne, for så vidt det er i behold og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne.
§ 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
§ 79. Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på omstødelse.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærtstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. §§ 77 og 78.
§ 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75 og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærtstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. § 78.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 udelukker ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne i §§ 67, stk. 2, 70, stk. 2, 72 og 74.
§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod anmeldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod boet.
Skriv et svar