I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Det følger af straffelovens § 15, at ”handlinger foretagne af børn under 15 år straffes ikke.”

Det betyder, at straffeloven i sin helhed – og andre love, der straffer – ikke finder anvendelse, hvis gerningspersonen er under 15 år. I Danmark er den kriminelle lavalder uden betingelser. Alle forbrydelser straffes derfor ikke, hvis de begåes af et barn under 15 år: Altså gælder det både drab, vold, tyveri, brandstiftelse, handel med narko og meget mere.

I den juridiske litteratur taler man om, at de subjektive gerningsbetingelser ikke er opfyldt, hvorfor man ikke kan straffe – altså at subjektet (barnet under 15 år) ikke kan straffes.

En straf er enten en bøde eller fængsel. Dette kan både være ubetinget og betinget fængsel. Dette fremgår af straffelovens § 31. Ubetinget fængsel er, hvor man skal ind i fængsel og sidde; får man en betinget dom, skal man ikke ind og sidde i fængslet, hvis man overholdet betingelserne (f.eks. ikke at begå mere kriminalitet i perioden for den betingede dom).

Hvad sker der, hvis børn begår kriminaltiet?

Selvom børn ikke kan straffes, er det ikke nødvendigvis helt uden konsekvenser, hvis et barn begår kriminalitet.

Generelt involveres de sociale myndigheder (kommunen), hvis en person under 18 år begår kriminalitet. Men er man over 15 år, vil man stadig blive straffet som voksne.

De under 15-årige, der begår kriminalitet, kan blive sat på en institution for unge med udfordringer. Dette kan ske med forældrenes samtykke, men i de alvorligste tilfælde kan dette også ske uden forældrenes samtykke. Man kan sige, at en sådan anbringelse dermed i praksis kan minde om at sidde i fængsel, idet barnet er tvunget til at opholde sig på institutionen.  

Ydermere kan børn ifalde erstatningsansvar, også selvom de ikke kan ifalde strafansvar. Se mere om børns erstatningsansvar længere nede i denne artikel.

Udviklingen i Danmark

I Danmark har den kriminelle lavalder været 15 år i rigtig mange år. I 2010 blev den dog nedsat til 14 år. Denne ændring holdt ikke længe, og i 2012 blev den kriminelle lavalder igen sat op til 15 år.

Børn kan stadig blive erstatningsansvarlige

Selvom børn ikke kan straffes, kan de i visse situationer blive erstatningsansvarlige. Dette er dog ikke juridisk set en straf, men alene en civilretlig konsekvens af, at man har gjort noget dumt (handlet ansvarspådragende), så andre har lidt et tab.

Tommelfingerreglen er, at børn ned til 4 år kan blive erstatningsansvarlige.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 24a, at børn under 15 er erstatningsansvarlige, akkurat som dem over 15 år.

Ved børns erstatningsansvar gælder dog det særlige, at barnets handlinger skal bedømmes relativt ud fra barnets alder. Man kan altså ikke forvente samme ansvarlighed og fornuftige ageren fra et 6-årigt barn, som man kan fra et 14-årigt barn (eller et voksent menneske). Denne regel virker selvfølgelig helt rimelig, derved et barn ikke har forudsætningerne for at handle lige så fornuftigt som voksne.

Forældre hæfter for børnene

Den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, hæfter med et beløb på op til 7.500 kr. Det betyder, at hvis et barn f.eks. ødelægger en iPhone med en værdi af 5.000 kr., så skal forældrene betale. Dette gælder for alle børn, der er under 18 år, og som bor hjemme.

Derudover kan forældre også blive erstatningssansvarlige for børns handlinger, hvis forældrene ikke har ført et tilstærkkeligt tilsyn med barnet.

Kritik af den kriminelle lavalder – politisk debat

Der har været meget politisk debat. I 2007 foreslog Dansk Folkeparti, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år. Der har også været partier, som har talt for, at den kriminelle lavalder skulle hæves, altså være højere end de nuværende 15 år.

Argumenter for og imod den kriminelle lavalder

Som nævnt har der været meget politisk debat om den kriminelle lavalder. Nogle mener, den skal hæves; nogle mener, den skal sænkes. Nedenfor nævnes nogle af de argumenter, der ofte bringes på banen:

Argumenter for lavere kriminel lavalder:

  • Hvis børn kan begå voksne forbrydelser, skal de også straffes som voksne
  • Bander og kriminelle grupperinger kan få børn til at begå de strafbare forhold, f.eks. sælge narko eller transportere våben
  • Børn skal vide, at (strafbare) handlinger har en konsekvens
  • Hvis børn kan få fængselsstraf, vil færre børn begå kriminalitet

Argumenter for højere kriminel lavalder:

  • Kommer man børn i fængsel, omgås de kriminelle og bliver derfor mere kriminelle
  • Børn er ikke fuldt udviklet endnu
  • Børn skal i stedet mødes med sociale foranstaltninger og hjælp, ikke straf

Den kriminelle lavalder internationalt

Der er stor variation, selv indenfor Europa, på den kriminelle lavalder. Child Rights International Network udgav i 2023 en opgørelse over den kriminelle lavalder i Europa. Den viste bl.a.:

  • Belgien: 12 år
  • Kroatien: 14 år
  • Frankrig: 13 år
  • Irland: 12 år
  • Letland: 14 år
  • Schweiz: 10 år

I mange lande er den kriminelle lavalder betinget, altså at det kun er muligt at straffe børn under visse omstændigheder, f.eks. ved særligt grove forbrydelser begået.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *